Anderledes
- så man husker det

Når du er på udkig efter spændende venues og steder med kant, har Madkastellet lokalerne, der kan danne de perfekte rammer for dit event - uanset størrelse eller form.

Vi tør godt love, at vi kan tilbyde dig nogle af Københavns mest eftertragtede, unikke og særegne steder.

Herunder er et udpluk, men tag endelig fat i os, hvis vi skal finde det perfekte sted til dit arrangement.

Nationalmuseet

København K

Mærk danmarkshistoriens vingesus i elegante, højloftede sale midt i København.

Krydr konferencen eller festen med specialrundvisninger eller teambuilding i samlingerne, i museumshaven, ved kanalerne eller på Slotsholmen.



Kapacitet: 7 lokaler
20-700 personer

Den Blå Planet

Kastrup

Lige ud til Øresund eller omgivet af farverige fisk, kan der holdes fester, receptioner og møder på Nordeuropas største akvarie. Kom bag kulisserne til en rundvisning, eller lad batterierne op på de store terrasser, der vender mod havet.

Den Blå Planet ligger få minutter fra lufthavn, hoteller og motorvej.


Kapacitet: 3 lokaler
20-1.000 personer

Langelinie Pavillonen

Østerbro

Midt i København - med frit udsyn over havn og grønne omgivelser - står den ikoniske bygning og kigger på Den Lille Havfrue. Det fredede funktionalistiske hus er et stykke danmarkshistorie, der i 2015 blev totalrenoveret til at rumme konferencer, fester og receptioner.

Der er 400m2 terrasse ud til vandet og eksklusiv designerlounge på førstesalen.

Kapacitet: 10 lokaler
20-1.000 personer

Strandhotel Røsnæs

Kalundborg

Der er skærgårdsstemning på strandhotellet, der har 64 nyistandsatte værelser, en lukket gårdhave, egen badebro og stor terrasse i første række til vandet. Hotellets anmelderroste restaurant Naes høster friske grøntsager, bær og frugter fra eget landbrug i baghaven.

Alle typer events kan arrangeres her – fra teambuilding til møder og fest.

Kapacitet: 6 lokaler
25-250 personer

SOHO

Kødbyen

I urbane, rå rammer med masser af atmosfære er der plads til de helt små møder – i tematiserede lokaler – og større konferencer og middage. Fra tagterrassen er der udsigt over upolerede Kødbyen, der er nemt tilgængelig, både med offentlig transport og fra motorvejen.

Kapacitet: 18 lokaler

4-200 personer

TAP1

Holmen

Industrielle, dynamiske rammer til de helt store events – fra middage, fester, koncerter og awardshows til messer og konferencer. De gamle spritfabrikker på Holmen, lige ved Kløvermarken, ligger tæt på både centrum, lufthavn og motorvej og har gratis parkering.

Kapacitet: 2 lokaler
300-4.500 personer

Luftkastellet

Malmø

Tag over sundet til futuristisk romantik i første række til Øresund med udsigt over Københavns skyline. Det 1.800 m2 store konferencecenter egner sig til alle typer events – også messer – og ligger kun 30 minutter fra Københavns centrum.

Kapacitet: 5 lokaler

40-1.200 personer

Terminalerne

Nordhavn

På spidsen af Nordhavn giver Terminalerne mulighed for et eksklusivt setup, der nemt kan skaleres efter ambitioner og behov. Et minimalistisk oplevelsesrum med god akustik, havudsigt og parkering lige ved døren.

Kapacitet: 2 lokaler
100-4.600 personer

The Lab

Østerbro

Spar flybilletten og tag til New York på Østerbro, hvor middage, fester, kick offs eller dagsmøder kan finde sted i rå, lyse lokaler med industriel nerve. 







Kapacitet: 2 lokaler
50-450 personer

The Plant

Refshaleøen 

En nænsomt restaureret fabrikshal – rå, men stadig elegant med murstensvægge og store vinduespartier – tilbyder fleksible rammer til konferencer, fester og receptioner på Refshaleøen. Nemt tilgængelig med offentlig transport og gode parkeringsforhold.





Kapacitet: 1 lokale
50-500 personer

Musikkonservatoriet

Frederiksberg 

Der er en helt særlig akustik i det gamle Radiohus, som blev bygget i 30’erne for at huse DRs Statsradiofoni. Flere sale egner sig særlig godt til koncerter. Men det arkitekttegnede vartegn, hvor Musikkonservatoriet har adresse i dag, er også velegnet til konferencer, awardshows, receptioner og præsentationer. Huset har også egen stor, lukket gårdhave.

Kapacitet: 7 lokaler
30-1.000 personer

Vega

Vesterbro

Byd velkommen i Vilhelm Lauritzens perfektionistiske arkitektur, en retro ramme med tre koncertsale og flere mindre lokaler. Her er rum til små og store møder, den helt store folkefest, koncerter, prisuddelinger eller middage midt på Vesterbro.



Kapacitet: 6 lokaler
30-1.550 personer

Lokomotivværkstedet

Vesterbro

Et af byens største og mest særprægede eventlokaler, hvor konferencen, messen eller gallamiddagen kan holdes i industrielle omgivelser. Her er højt til loftet og i den ugenerede have, som der er direkte udgang til fra hallen, kan man trække frisk luft, nyde en velkomstdrink eller arrangere teambuilding.

Kapacitet: 14 lokaler
30-3.500 personer

Krigsmuseet

København K

I hjertet af byen, på Slotsholmen, ligger Christian d. IVs gamle tøjhus fra 1604. I dag et museum, der også danner en historisk ramme om såvel konferencer som fester. Brug museets gård eller lav arrangementer på Søren Kirkegaards Plads med udsigt over havnen.



Kapacitet: 1 lokale
25-150 personer

Frederiks Bastion

Christianshavn

En fredet bastion på kanten af byen ved Pirathavnen på Christianshavn, der kan nås fra både land og vand. Denne oase er fuld af atmosfære, historie og hygge til den helt særlige middag eller fest, der også kan folde sig ud på de omgivende grønne arealer.

Kapacitet: 1 lokale
20-150 personer

Nikolaj Kunsthal

København K

I en historisk kirkebygning midt i byen, der i dag udstiller international samtidskunst, kan der arrangeres konferencer, møder, præsentationer og receptioner under stilrene hvælvinger og sågar i kirketårnet. Kombinér arrangementet med en tur rundt i udstillingen.

Kapacitet: 3 lokaler
35-335 personer

Den Grå Hal

Christianshavn

Der er 16 meter til loftet i den fredede ridehal, der dateres tilbage til 1891. Hallen ligger midt i Fristaden Christiania, og det rå og fleksible rum egner sig både til middage, konferencer, produktlanceringer, koncerter og awardshows.

Kapacitet: 1 lokale
300-1.700 personer

Marsvinsholms slott

Ystad

Inviter til spektakulære festligheder, teambuilding eller mindre møder på et skånsk slot bygget i Christian V-stil i 1600-tallet. Marsvinsholms Slott ligger ved en lille sø omkranset af en stor anlagt park, kun 10 km. fra Ystad.

Kapacitet: 2 lokaler
20-300 personer

Kronborg slot

Helsingør

Uanset mindre møde eller gallamiddag, så kan det få indspark af kanonsalut eller Holger Danskes ånd i renæssanceslottet Kronborg.



Kapacitet: 8 lokaler
25-500 gæster

Slagtehuset i Kødbyen

Vesterbro

Blandt gamle slagtehaller ligger Slagtehuset, et uformelt, urbant og intimt lokale med bjælker og en historie om det gamle København. Ideelt til mindre møder og selskaber - centralt placeret midt i Kødbyen, tæt på offentlig transport.

Kapacitet: 1 lokale
10-60 personer

Hangar 145

Kastrup

Giv arrangementet luft under vingerne og tag plads i luftfartens historie og kom med ind i en 70 år gammel flyhangar, der er det perfekte sted til større faglige eller sociale arrangementer, hvor der skal være højt til loftet.

Kapacitet: 1 lokale
100-1000 personer

Sukkerhallerne

København K

Her udfordres vanetænkning og velkendte mødeformer i den hesteskoformede hal, hvor de bærende søjler fortæller historien om fortidens arbejdsliv.

Kapacitet: 1 lokale
25-200 personer