Jer & Madkastellet

Madkastellet Kantiner kan tilbyde Jer en kantine – drevet af et lille, dynamisk og passioneret hold – bestående af nogle af landets dygtigste kokke inden for kantine og catering.


I hverdagen vil køkkenet være besat af smilende og udadvendte medarbejdere, der står ved dagens måltid, og som er i øjenhøjde med Jeres ansatte og forstår Deres behov, personlighed, flexibilitet, indlevelse & hurtig omstillingsevne, grundet vores lille organisation.


I har direkte kontakt til ejerne, der ligeledes dagligt befinder sig i kantinen.

Din Kok

Din frokost er aldrig bedre end den kok der står i køkkenet. Bliver hverdagen i et køkken præget af rutiner, begrænsninger, manglende udfordringer og for lidt inspiration fra resten af den gastronomiske scene, bliver vi kokke sløve.


Derfor sørger Madkastellet for, at træne, inspirere, uddanne og motivere vores kokke. Vi giver dem frihed under ansvar og lader dem skabe deres smagsaftryk i maden. Alle kokke gennemgår løbende og altid et uddannelse- og motivationsprogram med kokke og kollegaer, fra andre dele af Madkastellets restauranter, eventafdelinger, catering m.m.


Vi tror på få gode håndlavede retter hver dag – så der er tid for kokken til, at give retten al sin opmærksomhed og kærlighed.


Men vi ønsker også at udfordre, opdrage og udvide Jeres horisonter – i et passende tempo. For vi tager selvfølgelig udgangspunkt i Jeres behov og målsætninger.

Vi Garanterer

Stor driftsikkerhed af kvalitet, personalebemanding og eksekvering.
Madkastellet Kantiner’s organisation ”Madkastellet og Luftkastellet” driver
yderligere et tjener og kokkebureau med mere end 300 aktive ”medarbejdere”.
Madkastellet leverer til mere end 100 unikke events ud af huset hvert år,
bespiser ca 100.000 gæster årigt, er restauratør på 11 venues, driver kantiner og
har har meget erfaring med logistik, kvalitet og timing.

Muligheden for på sigt, at skabe et ”varemærke” for Jeres ansatte og et personalegode
ud over det sædvanlige. En kantine der bruges repræsentativt af
medarbejderne med særlige indsatser.

Opnå fælles mål om større sundhed, mindre madspild
(derved bedre økonomi) og endnu større tilfredshed blandt Jeres ansatte.
Den daglige frokost vil så vidt muligt, blive produceret af økologiske produkter
og/eller dyr fra friland

Det Lille Ekstra

At bevare legen og eksperimenterne er alfa omega i alle livets aspekter. En kantineløsning hvor hver en dildkvist skal tælles er en født dødssejler. Vi indgår derfor kun samarbejder hvor begge parter er enige om, at hverdagens frokost skal gøre en forskel. Skal gøre medarbejderne glade, sunde og velnærede. Og gerne også inspirerede.


Den sundeste salat er den der smager så godt, at den bliver spist…og ikke bare står og ser grøn ud på buffeten. Engang i mellem kræver det lidt ekstra god olivenolie eller croutoner af lyst brød at gøre det grønne interessant. Men spist bliver den.


Madkastellet kantiner tilbyder managementaftaler, drift og forpagtning af virksomhedens kantine på permanent basis . Vi udvikler totale løsninger samme med vores kunder, så vi altid får den optimale løsning fra start. Vi lytter meget til vores kunder og gør en stor kunst i at have dem med i den løbende kulinariske udvikling. Der er ikke 2 løsninger der er ens, derfor er det vigtigt for Madkastellet Kantiner af jeres kantine får en nem og overskuelig afregning, en driftsikker løsning og glade motiverede medarbejder.

Dine Råvarer

Hos Madkastellet Kantiner lever og ånder vi for at servere god sund mad – som vores kunder er mere end “bare” tilfredse med. Vi har en sund holdning til både råvarer og den fremstilling der gør hvert måltid til en god oplevelse.

Selvfølgelig bruger vi også de bedste råvarer – gerne økologiske og rigtigt gerne danske. Men allerhelst de bedste.

Vi bestræber os efter så meget økologi som muligt. Men i lige så stor grad, nærproducerede grønsager som tørvare og gerne fritgående/økologiske dyr. Vi vejer for og i mod. Bruger den sunde fornuft; Økologisk citron fra Israel med æbleeddike fra Danmark. Kan vi ikke finde et produkt i god nok kvalitet, snyder vi ikke. Vi finder på noget nyt.

Ideologi

Madkastellet ideologi

”Når du tager de bedste råvarer – kombinerer dem med en glad, inspireret og bredt favnende
kok der har håndværket i orden, så får du den perfekte frokost.
Men den sande og svære kunst består i, at holde kokken skarp”

Din kantine

Vi ønsker at lave en kantine, som I med stolthed vil vise frem til Jeres kunder – og
byde på frokost.

En kantine som Jeres ansatte ”tager med hjem” og bruger som krydderi når der skal
laves mad og tænkes ernæring i hverdagen.

Hvad der yderligere følger med af muligheder:

– Eventuelle rester pakkes i to-go-æsker, som medarbejderne frit kan afhente i et dertil opsat køleskabe
– Samarbejde med Bornholms økologiske Mosteri om billige moste/produkter
– Salg af convenience-mad til familiens aftensmad
– Månedlig tema dag(e) med fokus på alt fra én råvarer, et verdenskøkken, et erveringskoncept, sundhed eller andet
– Tirsdagsgaver med hjem
– Kundeområder i kantinen så der er mulighed for at tage kunderne med i kantinen
– Program for reduktion af madspild – blandt andet samarbejde med Fødevarebanken
– 1 månedlig kokkeskole
– Opskrifter og tips på intranettet
– Rabatter til alle ansatte på catering fra Madkastellet Eventcatering
– Udvikling af bæredygtig kantinedrift ud fra Cradle2Cradle tanken.

Menueksempler

Her får du et overblik over hvordan en menu eksempelvis kunne se ud. Klik på en af de to eksempler for at få vist menuerne.

EKSEMPEL 1 EKSEMPEL 2

EKSEMPEL 1

Varm ret

Grambogaard kalv (friland) braiseret i koldmostede danske æbler, urter og bunker af
citrontimian. Serveres i saucen med ristede svampe og glaserede gulerødder
Mos af nye danske kartofler, rapsolie, grov sennep

Lun ret

Tarteletter med hønsefrikasse med friske grønærter, rå asparges og rigeligt med dild.

Salater

Bagt blomkål med yoghurtdressing, spinat, brændt løg og urter
Rucola med feta, granatæble og brændte anisnødder
Pasta med håndholdt pesto og tomat
Fenikkelcrudité med saltet citron
Syltede søde tomater
5 slags rå grønsagscrudité

Brød

2-3 slags hjemmebagt brød

Pålæg

Gravad rosa okseinderlår med syltede svampe
Rilette af røget makrel med radise, kål og purløg
Kogt og røget skinke med klassisk hjemmelavet
italiensksalat baseret på hytteost
Stegt kylling med ramsløg og malt
3 gode franske oste – rødkil, brie og skimmel. Hertil knækkebrød og kvædekompot

EKSEMPEL 2

Varm ret

Lyngrillet amerikansk okseflank steak – serveret med vietnamesisk sesam/yuzo dressing,
bønnespirer, råt grønt og peanuts
Nudler vendt med sauce plus ’n’ plus teriyaki style, forårsløg og kokos.

Lun ret

Madkastellets grove torske-fiskefrikadeller med stykker af laks – hertil
Karl Johan remoulade

Salater

Grillet spidskål med sennepsvinaigrette, friskost og grønærter
Klassisk ceasar salat med rosmarin croutoner
Bulgur med kardemomme, søde rosiner, salte citroner, knasende kerner og rimmet agurk
Selleriråkost med appelsin og anis
Gulerod sylet i hyldeblomst og drysset med parmesan
5 slags rå grønsagscrudité

Brød

2-3 slags hjemmebagt brød

Pålæg

Rillette af okse rørt tatarstyle
Gravad skotsk vildlaks med fenikkelfrø og frisé
Pulled pork af langtidsgrillet svinenakke vendt med bbq
Hønsesalat med kalvebacon
2 gode oste fra Mammen Mejeri – rugkiks og oliven

Kage

Trifli af braiseret rabarber, hvid chokoladecreme og mørk coockie crumble
med tørret bær